Denne bil er drevet af en batteriboks med off/on til 2 stk. AAA batterier.
Materialer:
- En mælkekarton
- Fire hjul med gummidæk og et hul på 4 mm. Hjulets diameter ca. 3,9 cm
- Fire akselholdere
- To aksler i træ – 11 cm – diameter 4 mm
- En rød drevskive
- En DC motor
- En holder til en DC motor
- En batteriboks med off/on til 2 stk. AAA batterier
Fremgangsmåde:
- Toppen af en mælkekarton klippes af.
2. Der klippes ca. 7 cm langs de fire kanter.
3. Mælkekartonen lukkes i den anden ende med tape eller limpistol.
4. Med en limpistol sættes de 4 akselholdere på en side af mælkekartonen som vist på billedet. DC motoren sættes fast i holderen.
5. På to af akslerne sættes et gummihjul på den ene og et drevhjul og et gummihjul på den anden.
6. De to aksler placeres i akselholderne og de sidste to gummihjul sættes på akslerne. Holderen sættes fast på mælkekartonen lige over det røde drevhjul som vist på billedet. Sæt to AAA batterier i batteriboksen. DC motor og batteriboks forbindes. Når et elastik sidder på motoren og drevhjulet skulle biler være klar til en prøvetur, når knappen på batteriboksen flyttes til ON.
7. Ved den første prøvekørsel, viste det sig, at bilen kørte lettere, hvis hvis gummihjulene vendes på den måde, som vist på næste billede. Hvis akselholderne ikke er placeret helt ude ved kanten af mælkekartonen, kunne gummihjulene skrabe mod mælkekartonen på grund af knopperne på siderne af gummihjulene. Det sker ikke, når den glatte side på gummihjulene, vender ind mod mælkekartonen.